I den aktuelle klimadebat fylder temaet vedr. den globale opvarmning utroligt meget. Det er især CO2-problematikken, der er fokus på. Dette har medført, at flere af vores kunder ønsker at få af vide, hvilken håndtering af organisk affald, der er mest optimal set ud fra et CO2-synspunkt.
Der er lavet en række undersøgelser for at fastslå, hvilken håndtering af spildevandsslam, der giver den mindste belastning mht. drivhusgasserne. Dette har medført en lang række resultater, som ofte har haft vidt forskellige konklusioner. Dette skyldes, at der (primært historisk) har været stor uenighed om, hvorledes regnestykket skulle stilles op. Skal der ses på processen isoleret set, eller skal alle følgeeffekter regnes med? Det mest rigtige er naturligvis at tage det hele med, således at f.eks. transport, tørring, erstattet handelsgødning, fordampning fra lager, lagring i jorden osv. inddrages i beregningerne. De fleste er nu enige om dette.
Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll udarbejdede i september 2008 en rapport vedr. ”Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam – sammenligning af forskellige behandlingsmetoder,” hvor der er lavet en sammenligning af forskellige miljøparametre for udvalgte metoder.
| |
|
- slamkompostering og efterfølgende udbringning på landbrugsjord
- direkte udbringning på landbrugsjord
- forbrænding og efterfølgende deponering af asken
- forbrænding og efterfølgende udvinding af fosforen og deponering af asken
Rapporten konkluderer, at der sker den laveste udledning af klimagasser ved kompostering efterfulgt af direkte udbringning. Afbrænding og deponering af asken giver klart den største udledning af klimabelastende gasser. |
| |
Ovenstående resultatet understøttes af forskningsresultater udført af DTU i 2005 (Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam - en livscyklus screening af fire scenarier), hvor konklusionen blev, at mht. klimabelastende gasser var der ingen forskel mellem direkte udbringning og slamkompostering. Den miljømæssige gevinst er på 70 kg CO2 pr. ton spildevandsslam, der nyttiggøres som gødning på landbrugsjord. I dette tal er indregnet dieselforbrug i forbindelse med lastbiltransport mv. Afbrænding gav den største miljøbelastning mht. CO2.
Også Det Biovidenskabelige Fakultet, KU-LIFE, er af den holdning, at CO2-emissionen er mange gange større ved forbrænding i forhold til jordbrugsanvendelse. Det præciseres, at kulstoflagringen i jorden fra uomsat organisk materiale er en væsentlig faktor til, at landbrugsløsningen er væsentlig mere CO2-neutral end forbrændingen, hvor alt CO2 frigives. Hvis hele energikæden regnes med (methan og lattergas ved jordbrugsanvendelse, CO2 fra transport og energiforbrug ved produktion af handelsgødning og afbrænding) beregnes det, at der lagres et sted mellem 70 og 180 kg CO2 pr. ton TS slam, der udbringes på landbrugsjord.
| |
|
Det er faktisk lidt forkert, når der tales om CO2-belastning, for ofte er det en lang række gasarters påvirkning på klimaet, der diskuteres. Men for at simplificere debatten, er det bestemt, at man regner alle disse gasarters påvirkning om til en samlet, sammenlignelig størrelse i forhold til CO2 – også kaldet CO2-ækvivalenter.
Af de vigtigste gasser, der indgår i CO2-belastningen, er: - Kuldioxid – CO2
(som naturligvis vægter med en faktor 1) - Methan – CH4
(vægter med en faktor 21) - Lattergas – N2O
(vægter med en faktor 310) - Hydrofluorcarboner – HFC’er
(vægter med en faktor fra 12 - 12000) - Perflourcarboner – PFC’er
(vægter med en faktor fra 5.000 – 12.000) - Svovlhexafluorid – SF6
(vægter med en faktor 23.900) CO2 er samlet set den mest belastende gasart, efterfulgt af lattergas og herefter methan. Dette skyldes, at de samlede mængder udledt CO2 er så store, at de opvejer CO2-lavere påvirkning. Som det ses, vægter nogle af drivhusgasarterne meget tungt, men da deres udbredelse er lille, udgør de således under 1% af den samlede påvirkning. |
| |
| | |
|
