Effekten af slam som gødningsmiddelDer er igennem tiderne udført en del landsforsøg, hvor effekten af slam som gødningsmiddel er undersøgt. Forsøgene er primært udført forud for vinterhvede og vårbyg på forskellige jordtyper over hele landet. I mange af dem er flerårseffekten bestemt. Fosfor: Med hensyn til fosfor, er der sjældent i forsøgene opnået en effekt, som direkte kan tilskrives fosfortildelingen. Det diskuteres ofte, hvor tilgængelig den tilførte fosfor er. Afgrøderne fjerner mellem 20 og 30 kg P/ha pr. år. I en almindelig lerjord kan der let være 3-6.000 kg P pr. ha. Så hvorvidt fosforet er direkte tilgængeligt er ofte mindre vigtigt – det vigtigste er, at der (mindst) bliver tilført den mængde, der fjernes, således at der på sigt opretholdes en balance. Kvælstof: Da kvælstoffet skal indgå i gødningsregnskabet på lige fod med alle andre organiske gødninger, er det naturligvis vigtigt for dig som modtager at vide, hvad effekt du kan regne med, når gødningsplanen skal udarbejdes. Som alle andre organiske produkter skal der ske en mineralisering af det organiske materiale, før kvælstoffet bliver plantetilgængeligt. Denne proces afhænger af mange forskellige forhold og kan således være meget vanskelig at få det præcise kendskab til. Ofte tager processen mange år. Derfor skal den samlede effekt af slammet ses over en årrække. De førnævnte landsforsøg har været medvirkende til at sikre kendskabet til dette. Som et gennemsnit af forsøgene er der opnået en udnyttelsesprocent på ca. 30 i udspredningsåret. Da Plantedirektoratets udnyttelsesprocent for slam ligger fast på 45, betyder det reelt, at man mister lidt af sin kvælstofkvote det første år, der modtages slam. Heldigvis er der i landsforsøgene også målt eftervirkningen, og her er der i det andet år målt en eftervirkning på 15% kvælstof, som ikke belaster gødningsregnskabet. Set over to år har du således opnået den effekt, der lovgivningsmæssigt er krævet. I det 3.-5. år udnyttes yderligere 10% af det tilførte kvælstof, hvorved den samlede udnyttelse kommer op over 50%. Så er du førstegangsmodtager, må du desværre forvente lidt lavere virkning, men kommer du ind i en fast rotation med tilførsel af slam, vil du opnå en højere udnyttelse end det, der er krævet lovgivningsmæssigt. Ligesom med husdyrgødning er der størst sandsynlighed for en optimal effekt, hvis slammet håndteres korrekt på lerholdige jorde i egne med lav vinternedbør. Der er desværre ikke udført forsøg forud for vinterraps, men da vinterraps optager væsentligt mere kvælstof i efteråret end vinterhvede, er vi klart af den overbevisning, at slam forud for vinterraps er en rigtig god løsning. |
| ![]()
| |||||||||||||












