Politikere og eksperter er enige. Regeringens og Miljøstyrelsens holdning er, at spildevandsslam og organisk affald skal og bør nyttiggøres til jordbrugsformål.
Herunder er der samlet korte ekspertudtalelser fra nogle af de førende danske forskere:
| |
|
- Der kunne ikke konstateres en ophobning af stofferne LAS, NP, DEHP og PAH i markjorden efter 3 år med tilførsel af slam svarende til 3 gange det maksimalt tilladte niveau. Kilde: Henriksen et al., 2001. Slam på marken: Risiko eller ressource?
- Tildeling af slam efter gældende grænseværdier medfører ikke en uacceptabel ophobning af miljøfremmende stoffer. Kilde: Henriksen et al., 2001. Slam på marken: Risiko eller ressource?
- Slam har et stort iboende potentiale for mikrobiel nedbrydning af miljøfremmende stoffer. Kilde: Henriksen et al., 2001. Slam på marken: Risiko eller ressource?
- Overordnet kan det konkluderes, at spildevandsslam, der overholder de danske miljøkrav, gavner jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet svarende til fast gødning. Vi har ikke kunnet finde negative effekter på plantevækst eller jordlevende organismer. Samtidig ser det ud til, at de miljøfremmende stoffer ikke optages i afgrøden, men nedbrydes i jorden. Med de afskæringsværdier, der anvendes i dag, bør der ikke være betænkeligheder ved at recirkulere slammet som næringskilde på markerne. Kilde: Henriksen et al., 2001. Slam på marken: Risiko eller ressource?
|
| |
| |
|
- Recirkulering af ikke-fornybare og uerstattelige ressourcer som P bør prioriteres meget højt – hvis vi brænder det hele af og støber det ind i vejene, er det ikke specielt intelligent. Kilde:Jensen, L. S., 2009. Har biomassen nogen værdi for landbruget og miljøet – gødning, kvælstoflagring, klima?
- Det er paradoksalt, at spildevandsslam gang på gang bliver fremstillet som et alvorligt problem, når der ikke er fundet videnskabeligt belæg for det i de mange undersøgelser, der er foretaget og fortsat pågår. Kilde: Magid & Jensen, 2008. Spildevandsslam, skal vi bare brænde det?
|
| |
| |
|
- Spildevandsslam vil, på linje med anden (organisk) gødning, påvirke jordbundsmiljøet, dog oftest i positiv retning. Kilde: Jensen, J., 2008. Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet?
- Der blev ikke fundet nogen længerevarende negativ indvirkning af spildevandsslam på mikrobielle processer eller jordbundsdyr. Kilde: Jensen, J., 2008. Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet?
- Baseret på indeværende undersøgelser samt anden information konkluderes det, at der hverken fra laboratori- eller feltundersøgelser er nogen indikation på, at dansk spildevandsslam udgør nogen risiko for landbrugsøkosystemer eller væsentlige jordbundsfunktioner. Kilde: Jensen, J., 2004. Ph.d. projekt
|
| |
| |
|
- Spildevand bliver fremstillet som et alvorligt problem – men der er ikke fundet videnskabeligt belæg for det i de mange undersøgelser, der er foretaget og fortsat pågår. Kilde: Magid & Jensen, 2008. Spildevandsslam, skal vi bare brænde det?
- Energi og CO2-balancen er ringere ved afbrænding frem for jordbrugsanvendelse. Kilde: Magid & Jensen, 2008. Spildevandsslam, skal vi bare brænde det?
|
| |
| |
|
- Vores budskab er, at vi ikke kunne finde negative effekter på plantevækst eller jordlevende organismer. Samtidig ser det ud til, at miljøfremmende organiske stoffer ikke optages i afgrøden, men forsvinder i jorden. Med de afskæringsværdier for udvalgte stofgrupper, som anvendes i dag, burde der ikke være betænkeligheder ved at recirkulere slammet som næringskilde på marken. Kilde: Henriksen et al., 2001. Slam på marken: Risiko eller ressource?
- Organisk affald stimulerer jordens mikroorganismer samtidig med, at der kan være negative effekter af miljøfremmende stoffer. Individuelle grupper af mikroorganismer kan være særlig følsomme over for stofferne, men effekter på jordens funktioner er begrænsede. Kilde: Henriksen et al., 2001. Slam på marken: Risiko eller ressource?
|
| |
| |
|
- I specielle markforsøg med slam udlagt i strenge, hvor der samtidig var tilsat LAS i opløst form, blev LAS optaget i havreblade men ikke i stængel og kerne. Kilde: Henriksen et al., 2001. Slam på marken: Risiko eller ressource?
- Dyrkningsforsøg i potter under kontrollerede vækstforhold viste ikke optag af LAS, DEHP og NP i de grønne dele af byg, gulerødder og raps. Plantevæksten medførte imidlertid en hurtigere nedbrydning af stofferne i jorden. LAS blev nedbrudt hurtigst, mens DEHP blev nedbrudt langsomst. Kilde: Henriksen et al., 2001. Slam på marken: Risiko eller ressource?
- En række planter er i stand til at optage miljøfremmende stoffer, der findes i spildevand. Det sker dog ikke i målelig omfang under realistiske markforhold. Kilde: Henriksen et al., 2001. Slam på marken: Risiko eller ressource?
|
| |
| | |
BGORJ står for: Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål HedeDanmark har sammen med andre aktører og producenter på markedet taget initiativ til denne forening. Det primære fomål er at udbrede kendskabet til fornuften i at recirkulere affald og byde ind med de faglige begrundelser herfor. Der er udarbejdet en faglig hvidbog i foreningsregi - se mere på foreningens hjemmeside. |
|
|
