FAQ om slam

Kan jeg modtage slam på alle arealer?
Ja. Ifølge Slambekendtgørelsen kan slam udbringes på alle arealer med en gødningsnorm. Dog må det ikke udbringes på arealer, hvor der ved tøbrud eller regnskyl er risiko for afstrømning til søer, vandløb eller dræn.

Kan jeg få slam hvert år?
Ja, men IKKE på de samme arealer. Reglerne siger, at hvis der modtages 90 kg P/ha, skal der gå 3 år, inden der igen kan udbringes organisk materiale på arealerne.

Kræves der en miljøgodkendelse?
Nej. I modsætning til husdyrgødning skal et areal ikke godkendes før udbringningen. Kommunen skal dog orienteres senest 8 dage før udspredning – men vi har aldrig oplevet, at de har nægtet udbringningen.

Hvad indeholder slam af næringsstoffer?
Det er der stor forskel på, og der kan således ikke gives et præcist svar. Men ofte modtager man, hvad der svarer til 90 kg P og ca. 150 kg N/ha, mens indholdet af K er lavt. Desuden indeholder slam visse mikronæringsstoffer.

Indeholder slam kalk?
Generelt nej. Det meste slam, vi håndterer, er der ikke en kalkvirkning af.

Skal næringsstofferne indgå i gødningsregnskabet?
Ja. Kommunerne indberetter til Plantedirektoratet, hvad der er leveret til de enkelte landmænd, og dette bliver fortrykt på indkaldelsen til gødningsregnskabet.

Hvad er udnyttelseskravet til kvælstoffet i gødningsregnskabet?
45%.

Kan der opnås den udnyttelse af kvælstoffet, som skal indgå i gødningsregnskabet?
Ja, men sjældent i det første år. En lang række forsøg viser, at der udnyttes ca. 30% i det første år og ca. 15% i år to. I de følgende år frigives der yderlig noget af det organisk-bundne kvælstof. Samlet vil man således (mindst) få effekt af det kvælstof, som lovgivningen kræver. Men nye modtagere skal måske flytte lidt rundt på N-kvoten det første år.

Skal slam nedbringes?
Ja. Slam skal nedbringes senest 6 timer efter udbringning. Der er ingen krav om, at nedbringningen skal ske med plov.

Lugter slam?
Ja, slam lugter. Der er dog stor forskel på hvor meget – det afhænger af anlæg, håndtering osv. Ofte leveres slammet få dage forud for udbringningen, så det er kun kort tid, det afgiver lugt på udspredningsarealet.

Må man dyrke alle slags afgrøder efter udbringningen?
Loven siger, at der kun må dyrkes korn eller frøafgrøder. Enkelte firmaer stiller derudover krav forud for fortærbare afgrøder.

Er der taget analyser af alt slam?
Ja. For at slam må udbringes på landbrugsjord, skal der foreligge en analyse af slammet.

Indeholder slammet tungmetaller og miljøfremmende stoffer?
Ja, men i mængder uden sundhedsmæssig betydning. Grænseværdierne for tungmetallerne og miljøfremmende stoffer i Slambekendtgørelsen er nogle af de skrappeste i verden.

Medfører modtagelse af slam ekstra papirarbejde?
Ja. Kommunen skal i de tre følgende år modtage oplysninger for de marker, der har modtaget slam. Dette er dog papirer, der ofte som standard bliver udarbejdet i forbindelse med gødningsregnskabet for bedriften – så merarbejdet er beskedent.

Har slam en positiv indvirkning på jordstrukturen?
Ja. Ved udspredning af slam tilføres der en større mængde organisk materiale, som medvirker til at sikre en god jordstruktur.

Er der risiko for strukturskader ved tilførsel af slam?
Der er risiko for strukturskader ved udspredning af slam – men sandsynligheden er meget lille og væsentlig mindre, end hvis der modtages gylle. Slam udbringes ofte på stubjord efter høst, hvor jorden er tør og således ikke pakker. Efterfølgende pløjes jorden, hvorved overjorden løsnes. Da slam ikke udbringes i afgrøden, er der aldrig generende spor efter udbringningen i den eksisterende afgrøde.

Indgår slam i dyreenhedsberegningen?
Ja. 100 kg N svarer til 1 DE.

Hvornår kan det udbringes?
Forud for vinterafgrøder må slam udbringes fra høst og frem til såning. Forud for vårsæd må slam udbringes fra d. 21/10 frem til såning.

Må slam oplagres i markstak?
Nej, det må dog oplagres ca. 14 dage i markstak forud for udspredningen.

Er det ikke bedre og sikrere at brænde slammet af?
Ingen kan med sikkerhed svare på det, men med den kendte viden på området er svaret NEJ. En Ph.d.-afhandling fra Danmarks Farmaceutiske Universitet (nu Københavns Universitet) konkluderer at: ”Baseret på indeværende undersøgelser samt anden information konkluderes det, at der hverken fra laboratorie- eller feltundersøgelser er nogen indikation på, at dansk spildevandsslam udgør nogen risiko for landbrugsøkosystemer eller væsentlige jordbrugsfunktioner.”

Er den tildelte fosfor overhovedet tilgængelig for planterne?
Ja, men ingen ved præcis hvornår. Fosfor er ofte hårdt bundet til jorden, og det må forventes, at efter en behandling i et rensningsanlæg er denne binding ikke blevet mindre. Mange er dog af den opfattelse, at hvis bare der er tilstrækkelige mængder fosfor i jorden, vil der aldrig opstå en mangelsituation. Ved at vedligeholde jordens fosforpulje er man således på den sikre side.

Kan man blive ramt af KrydsOverensstemmelse (KO) mht. slam?
Ja, men følger man sund fornuft, sker det ikke. De vigtigste krav er:

• slam må ikke nedgraves, udledes eller afledes til undergrunden
• anvendelse må ikke medføre risiko for afstrømning til søer, vandløb eller dræn
• anvendelse må ikke medføre væsentlige gener eller uhygiejniske forhold
• anvendelse skal ske i overensstemmelse med deklarationen
• frem til d. 20/10 må udbringning kun ske forud for en vinterafgrøde. Efter d. 20/10 må slam også udbringes forud for vårsæd
• gødningen skal synliggøres i gødningsregnskabet
• slam må kun tildeles forud for afgrøder med gødningsnorm
• markplan og kort med anvisning af udspredningsarealer skal fremsendes til kommunen
• der må maksimalt udbringes 90 kg P og/eller 170 kg N pr. ha
• skal nedbringes inden 6 timer

Listen ser måske lang ud, men de fleste punkter er forhold, som HedeDanmark hjælper med at håndtere på den korrekte måde...