Næringsstofmæssige konsekvenser af spildevandsslam som gødningSom modtager af slam vil du modtage den maksimale, tilladelige mængde næringsstoffer pr. ha. Ofte er det fosformængden, der er den styrende. Hvis ikke du har modtaget organisk gødning i de 3 forudgående år, vil du modtage omkring 90 kg P/ha. Med denne mængde medfølger der ca. følgende mængde næringsstoffer:
Over for myndighederne er der et lovmæssigt krav om, at 45% af kvælstoffet skal udnyttes. Det er derfor helt naturligt at spørge, om man kan være sikker på, at planterne får den mængde kvælstof stillet til rådighed, som lovgivningen kræver. For at undersøge dette er der gennem tiderne lavet en lang række landsforsøg. Her har formålet været at fastslå virkningen af kvælstoffet i slammet. Resultatet af de mange forsøg er, at planterne (mindst) udnytter de 45% af kvælstoffet. Som alt andet organisk gødning skal det organisk-bundne kvælstof først frigives, før det kan optages i planterne. Resultatet af landsforsøgene viste, at ca. 30% blev frigivet i det første år, ca. 15% andet år efter udspredningen og ca. 10% i de efterfølgende år. Samlet set frigives altså over 50%. Derfor anbefaler vi 1. gangs modtagere af slam, at de skal forsøge at flytte lidt rundt på bedriftens kvælstofkvote, så der tildeles lidt mere kvælstof på de arealer, der har modtaget slam. Året efter kan der spares en tilsvarende mængde kvælstof på arealet pga. eftervirkningen. Hvis man kontinuerligt modtager slam, vil det ikke medføre problemer. Problemstillingen adskiller sig ikke fra at skulle starte med at modtage husdyrgødning. Fosfor den primære årsag Fosfor er ofte den direkte årsag til, at mange ønsker at modtage slam. Fosfor er et næringsstof, som er bundet meget hårdt til jordpartiklerne, og derfor er der kun en meget lille mængde, der er plantetilgængelig. Det er – uanset om det er fosfor fra handelsgødning, husdyrgødning eller andre organiske produkter – en meget lille andel af det fosfor, der tilføres arealerne, der optages i udspredningsåret. Det gælder derfor om at have så stor en fosformængde i jorden, således at der løbende kan frigives dette næringsstof til plantevæksten. Det er det, slammet kan være medvirkende til. Afgrøderne optager mellem 20 og 30 kg P/ha pr. år. Ved maksimal tilførsel af slam vil der ikke være behov for yderligere fosfortildeling i de kommende tre år. Dette er under forudsætning af, at jordens P-tal er optimale. Hvis P-tallet er lavt på arealet, kan slammet være medvirkende til at hæve fosforniveauet på en billig måde. Her kan det anbefales, at der fortsat tilføres fosfor i form af handelsgødning. Herved vil P-tallet være øget efter tre år. |
| ![]() ![]()
| ||||||||||||||||||||||||||













