Både samfunds- og miljømæssigt er der god fornuft i at sikre, at flest mulige næringsstoffer kommer tilbage til markerne.
Recirkulering af ressourcerne er med til at sikre et bæredygtigt samfund. Selvom der fra politisk side er uenighed om, hvorvidt spildevandsslam skal tilbageføres til landbrugsjorden, så har der gennem de seneste årtier været opbakning fra beslutningstagernes side om, at slammet hører til på landbrugsjorden, hvis det overholder de stramme krav herfor.
I det følgende er der angivet en lang række eksempler på udtalelser fra politikere, der på baggrund af faglig viden giver udtryk for den politiske linie på dette område.
| |
|
Det er regeringens overordnede politik, at vi skal nedsætte vores forbrug af ressourcer. Affaldshierarkiet afspejler denne vinkel på affaldsproblemerne: - ved genbrug og genanvendelse sikres det, at materialerne ikke tages ud af kredsløbet
- ved forbrænding erstattes andre (fossile) brændsler; men kun ikke-genanvendelige materialer må forbrændes, da materialerne naturligvis bliver ødelagt ved forbrænding og ikke kan fortsætte i kredsløbet. Hermed spildes også den energi, der er anvendt til fremstilling af materialerne og produkterne
- ved deponering spildes ressourcerne helt
|
| |
| |
|
Fosfor er afgørende for et moderne landbrug med højt hektarudbytte. Det høje udbytte forudsætter, at der tilføres fosfor til markerne. Normalt foregår det i form af kunstgødning, der udgraves af miner beliggende få steder i verden. Fosforen er en knap ressource, og der vurderes kun at være mellem 40-100 års forbrug tilbage. Kvaliteten af fosforen bliver desuden dårligere med stadig højere koncentration af cadmium, der er et uønsket tungmetal.
Ved plantevækst optages fosforen i planterne, så derfor er der god fornuft i at føre den knappe ressource tilbage til jorden. Fosfor findes i en række organiske fraktioner som gylle, spildevandsslam, kød- og benmel og halm, men fosforen bliver kun i begrænset omfang ført tilbage til jorden i en form, der umiddelbart er tilgængelig for planterne. Tilførsel af mere fosfor til jorden, end planterne optager, medfører en ophobning af fosfor i jorden og dermed forøget risiko for udvaskning til vandmiljøet. Ved termisk behandling af husdyrgødning opkoncentreres fosforen i asken, men den er bundet til kalcium og dermed ikke umiddelbar plantetilgængelig.
Det skal undersøges, om den termisk behandlede organiske restfraktion med en relativ billig metode kan gøre fosforen plantetilgængelig. Det omfatter restprodukter fra energiudnyttelse af gylle, spildevandsslam, kød- og benmel samt halm. Formålet er at sikre genanvendelse af en knap ressource, der ikke kan erstattes af andre stoffer. Dermed bliver det muligt at transportere fosfor til områder med behov for fosfor og give bedre mulighed for at undgå ophobning af fosfor i jorden og dermed minimere risikoen for udvaskning til vandmiljøet. Som vigtig sidegevinst til genanvendelsen skal der med oparbejdning af restprodukterne tilstræbes, at tungmetalbelastningen, særligt cadmium, bliver reduceret. |
| |
I regeringens Affaldsstrategi for 2005-2008 konkluderes det, at ”Spildevand udgør en ressource, der i dag ikke udnyttes i tilstrækkelig omfang.”
I 2002 giver miljøministeren følgende svar på spørgsmålet vedr. afbrænding af slam fremfor udbringning på landbrugsjord:
"Slam, der har en kvalitet, så det kan genanvendes som gødningsstof på landbrugsjord, mener jeg selvfølgelig, bør blive genanvendt. Det er vigtigt, at vi, i det omfang det kan lade sig gøre, genanvender ressourcerne i vores samfund så godt som muligt".
| |
|
Slambekendtgørelsen er understøttet af et finmasket kontrolsystem, der sikrer, at alt affald, der anvendes til gødning, analyseres og godkendes, inden det genanvendes. Kvaliteten af slam og andet affald, der anvendes som gødning på landbrugsjorden, lever kvalitetsmæssigt op til husdyrgødning og handelsgødning.
Slam indeholder næringsstoffer som bl.a. kvælstof, fosfor og kalium og organisk stof, der er vigtigt for jordens struktur. Det væsentligste argument for genanvendelse af slam er recirkuleringen af fosfor som gødning. Fosfor er en begrænset ressource i verden, og det er derfor vigtigt ikke blot at brænde slam og fosfor af, så fosforen ikke kan bruges.
Spildevandsslam anvendes primært hos planteavlere og erstatter importeret handelsgødning. I Slambekendtgørelsen stilles der krav til, hvor meget fosfor, der må bringes ud. De er sat ud fra en betragtning om, at der ikke må tilføres mere fosfor, end planterne har behov for. Anvendelsen af slam hos planteavlerne belaster derfor ikke vandmiljøet.
Med hensyn til grænseværdierne for tungmetaller har Danmark nogle af de skrappeste grænseværdier i Europa. Hvilke miljøfremmende stoffer, der fastsætter grænseværdier, er fastlagt ud fra en analyse, som VandKvalitetsInstituttet (nu DHI vand og miljø red.) udførte. Analysen gennemgik ca. 120 forskellige stoffer og stofgrupper i spildevandsslam. Anbefalingen var, at der, ud over tungmetallerne, blev udarbejdet grænseværdier for følgende miljøfremmende stoffer/stofgrupper, PAH-forbindelser, Nonylphenol, LAS (lineære alkylbenzensulfonater) og DEHP (blødgører). De 4 udvalgte stoffer blev efterfølgende undersøgt grundigt af Center for Bæredygtig Arealanvendelse, der konkluderede, at hvis Slambekendtgørelsens grænseværdier blev overholdt, ville slammet ikke være problematisk at anvende.
Slambekendtgørelsens grænseværdier er fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af metaller og stoffer i jorden som følge af tilførslen af slam, og derfor vil tilførslen af slam på landbrugsjord ikke tilføre en jordforurening. Miljøstyrelsen har efterfølgende løbende vurderet problematiske stoffer. På denne baggrund er der ikke fremkommet ny viden, som betinger en ændret regulering.
Kravene i Slambekendtgørelsen kombineret med affaldsafgiften betyder, at der er incitament til at mindske forurening af spildevandet med tungmetaller og andre kemikalier på selve de forurenende virksomheder. Dette har medført, at slammet i dag har en kvalitet, hvor hovedparten kan genanvendes.
|
| |
| | |
|
